_DSC1543.jpg

RØD MAND

Høj musik fra en kælder i Husum

Fire unge drenge samledes en dag i det ydre København, hvor de med en fælles kærlighed for dansk rock skabte bandet Rød Mand. Bestående blot af bas, trommer, guitar og vokal tog de på mission for at skabe noget nyt og spændende inden for disse vante rammer. Trods det aldrig var nemt, og den røde mand til tider var svær at arbejde med, kom de frem med et nyt og dynamisk syn på, hvad rockmusik er i dag. Rød Mand spiller med den rå energi og kantede rytme fra punken, guitarsoloer og ambitiøse sange som i 70’erne og med det energiske liveformat vi kender fra hip-hop, som ganske enkelt skal opleves live.